Gå til indhold
Guide

Saml de løbefriske på en rute omkring indbrudsramte veje

Når I bliver udsat for indbrud i nabolaget, gælder det om at skabe liv mellem husene i de efterfølgende uger, da der er risiko for at tyven vender tilbage. Tyven vil ikke opdages eller genkendes. Derfor er det virkelig effektivt, når naboerne samles om at være synlige på vejene. Og hilser på dem, de møder. Er I flere naboer, der er glade for at løbe, så er det helt oplagt at arrangere nogle fælles løbeture i ugerne efter indbruddet. 

Planlægning
1-2 timer
Aktivitet
1 time
Antal planlæggere
1-3 naboer
Antal deltagere
10-50 naboer

Indbrud smitter

Men den gode nyhed er, at hvor der er mennesker, kommer tyven ikke. 

Derfor handler det om at komme ud på vejene og være synlige i ugerne efter indbrud. Gerne på en hyggelig naboskabende måde frem for med høtyve og lommelygter.

Sådan gør du

1.    Tag en snak med nogle af de naboer, som også godt kan lide at løbe. Foreslå, at I løber nogle runder sammen i nabolaget for at skabe synlighed i tiden efter indbruddet.

2.    Det er en god idé at forventningsafstemme omkring tempo, ruter og distancer. 

3.    Nu er I klar til jeres løbeture - men det kan også være, I kan få endnu flere naboer med. Skriv på appen, via mail, i lokale Facebookgrupper eller andre steder, der giver mening for jer. I kan også dele information om løbeklubben i postkasserne.

5.    Hvis I vil afslutte jeres løbeture med noget koldt at drikke og lidt snacks, kan I aftale, at I skiftes til at stå for det.