Gå til indhold
Din naboven - jeg hjælper med nabohjælp

Velkommen kære Naboven!

Jeg er altså vildt begejstret for, at du har taget handsken op som Naboven for dit nabolag. Jeg lover at lægge mig i selen for at hjælpe dig med inspiration, som du og dine nabo-kollegaer kan bruge til at motivere endnu flere til at deltage.

Nabohjælpsomme hilsner
Tine fra Nabohjælp
naboven@nabohjaelp.dk

Målet for Nabohjælp er stærke nabofællesskaber, hvor hele nabolaget samarbejder om færre indbrud og mere tryghed. 

Derfor handler Nabohjælp om både indbrudsforebyggelse og tryghed, hvor du bor. Men også om at kende hinanden. Det handler om dig og mig, og hvad vi kan gøre sammen.

Dine hovedopgaver som Naboven

Du prioriterer selv, hvad du ønsker og hvad, der er brug for.

Det er aften og jeg er alene hjemme ...

Sådan starter Allan sin fortælling om, hvorfor han blev Naboven. 

Og det er en sindssyg god idé at have en personlig fortælling. Det smitter nemlig. Og det er med til at bygge relationer.

Du kan også arbejde med din egen fortælling - hvem kan ikke godt lide en god historie

Vores værdisæt

  • Som Naboven tror jeg på, at vi skal lære hinanden at kende og handle sammen, frem for hver for sig
  • Jeg rækker nysgerrigt ud til hele nabolaget for at danne relationer og aktiv deltagelse
  • Som Naboven går jeg gerne i front, deler gode råd og sætter mig ind i, hvordan Nabohjælp virker bedst
  • Jeg fraråder konfrontationer med en tyv og spiller heller ikke selv politibetjent

Sådan kommer du godt i gang som ny Naboven

Det kommer både an på nabolaget og dig som Naboven, hvad du vælger at fokusere på. Men vi har da et par gode råd, du kan få med på vejen

Sæt dit Naboven klistermærke på postkassen

Et lille, hyggeligt signal til dine naboer om, at du er deres Naboven. Og til tyven om, at her har I next level Nabohjælp.

Skriv en nabo-hilsen i appen

Vi sender naboerne i dit dækningsområde en mail om, at du er Naboven. Men en hyggelig hilsen, hvor du fortæller om dig selv, er altid godt.

Tænk over dit ønske for nabolaget

Vil du gerne have, I kender hinanden bedre? Vil du have, I gør mere sammen? Eller noget helt tredje. Brug din motivation for nabolaget, når du skal have flere med.

Få kontakt med andre Nabovenner

Ind imellem kan det være rart med en livline udefra. Du kan få kontakt til andre via appen eller den lukkede facebookgruppe.

Saml de tætteste naboer om første indsats

Der er en vigtig pointe i at gøre alting sammen. Aldrig alene. Det kunne være at dele invitationer rundt i postkasserne. Eller invitere til indbrudskaffe og aftale hvilke aktiviteter, I vil sætte i søen.

Læg en plan for næste aktivitet

Og gør det sammen med de naboer, som sidst var med i en aktivitet. Inviter gerne flere ind i planlægning. Det bliver både nemmere og sjovere. Og så knytter det jer tættere sammen og giver aktivt engagement.

Der er mange måder, du kan være Naboven på. Men uanset den måde du vælger, så er det god nabostil, når der altid er nogen hjemme

Spørgsmål og svar

Finder du ikke svaret på dine spørgsmål? Tøv endelig ikke med at kontakte os over telefon eller mail.

Kontakt os

At være Naboven er at være ambassadør for Nabohjælp.

En Naboven er en særligt dedikeret nabohjælper, som binder nabolaget sammen og sikrer et boost til nabohjælpen i nabolaget.

Som Naboven er du nabolagets go-to person og igangsætter, og du tager en særlig, koordinerende tørn, hvis der for eksempel er tyve på spil.

Dine hovedopgaver som Naboven indebærer blandt andet at:

  • Dyrke naborelationerne
  • Fremme den fælles opmærksomhed
  • Styrke opdagelsesrisikoen ved indbrud
  • Få flest mulige til at deltage i den aktive Nabohjælp

Du prioriterer selvfølgelig selv det, du ønsker, og hvad der er brug for i nabolaget.

Flere Nabovenner i dit dækningsområde?

Det er kun dig, der kan være Naboven for adresserne i dit eget dækningsområde.

Overlap af dækningsområder?

Der kan være overlap med andre Nabovenner i nærheden, hvis de for eksempel har oprettet sig i udkanten af dit område, eller dækningsområder løbende bliver rejusteret i størrelsen. Ved disse tilfælde vil adresser altid være tildelt den Naboven, der først blev tilknyttet området.

Find og kontakt andre Nabovenner i appen.

Er du Naboven, kan du i appen på din Naboven-side også finde et kort over alle Nabovennerne. Så kan I finde og kontakte hinanden om sparring og fælles indsatser.

Netværksgruppe for Nabovenner på Facebook

Vi tilbyder alle vores Nabovenner at indgå i et netværk i en lukket gruppe på Facebook. Her kan der deles erfaringer, spørges om hjælp, og i det hele taget sparres med os og andre Nabovenner. - Du finder gruppen her

Opslagstavlen for Nabovenner i appen

I appen er det også muligt at oprette opslag, begivenheder eller afstemninger, som går ud til alle Nabovennerne. Dette gør du på siden "Opslagstavler".

Beskeder og gruppebeskeder til Nabovenner i appen

Ønsker du at kontakte specifikke Nabovenner, kan du i appen på Naboven-siden søge efter og kontakte udvalgte Nabovenner. Både en-til-en eller som gruppechats.

Du kan også finde andre Nabovenner gennem kortet på Naboven-siden og tage kontakt til dem derfra, enten via opkald eller beskeder.

Det ved du i princippet ikke, om de er.

Men vi kan fortælle, at vores seneste måling viser, at hele 87% allerede betragter sig som værende nabohjælpere og gerne vil være med - enten med eller uden appen.

Så det ærinde du løber, er der i hvert fald stor opbakning til.

Ja, du kan se alle nabohjælperne i dit dækningsområde, når du kigger på dit nabolag i appen. Her kan du både se dem som markeringer på kortet eller som en listevisning under "Nabolag".

Visning på kort

Vær dog opmærksom på, at der kan være nabohjælpere i dit område, som ikke ønsker at fremstå på kortet - dem vil du i så fald ikke kunne se.

Byd nye nabohjælpere velkommen

Når der kommer nye nabohjælpere i dit område, får du en besked på appen, og du får også mulighed for at sende dem en besked og en velkomsthilsen.

Nabohjælp som digital løsning, findes kun på appen. Så for at være med på den måde, kræver det at man har en smartphone eller en tablet.

Nabohjælper uden appen?

Har man ikke dette, kan man selvfølgelig stadig være med til at nabohjælpe! Det er som altid den aktive adfærd i virkeligheden, der virker og ikke det digitale system bag.

Appen er blot et redskab, vi stiller til rådighed, som kan gøre det lettere at udføre aktiv Nabohjælp i nabolaget.

Er man nabohjælper uden appen, kan man selvfølgelig også få klistermærker til postkassen. Læs mere her 

Som Naboven er du rigtig vigtig for de nabohjælpere, der ikke har appen.

Du kan nemlig informere dem om, hvad der sker på appen og inddrage dem i det forebyggende arbejde, hvis der eksempelvis er indbrud eller foregår noget mistænkeligt i nabolaget. Du kan også huske dem på de gode råd til indbrudsforebyggelse og hjælpe dem med at aftale feriehjælp.

Skriv dig gerne bag øret, hvilke huse der er nabohjælpere uden appen. 

Derfor modtager du et ID-kort.

Dit ID-kort er et, du kan bruge, hvis du tager en runde, hvor folk ikke ved hvem du er. Eller hvis du har brug for at signalere den rolle, du har fået som Naboven. Kortet kan derudover være med til at legitimere din aktivitet i forhold til Nabohjælp, måske særligt hvis du hjælper nogle med at oprette en profil på Nabohjælps app.

Mistet ID-kort.

Hvis du mister dit kort, skal du kontakte os på naboven@nabohjaelp.dk for at få et nyt.

En Naboven hjælper naboerne med at forebygge indbrud og skabe tryghed. Det er derfor vigtigt, at der er tillid til den lokale Naboven.

Derfor forbeholder DKR/Nabohjælp sig til enhver tid ret til at begrænse, afbryde eller opsige en Nabovens profil, hvis vi skønner, at vedkommende har overtrådt de accepterede vilkår eller på anden vis ikke vurderes til at være den rette ambassadør for Nabohjælp, jf. Privatlivspolitik og Vilkår for Nabovenner

Her kan du blive klogere på, hvad der sker, når vi modtager klager over en Naboven, eller på anden vis vurderer, at der er grund til at se nærmere på en Nabovens adfærd.

Hvad sker der, hvis en nabo klager over en Naboven?

Hvis Nabohjælp modtager en generel klage over en Naboven, kan Nabohjælp tage følgende skridt:

  1. Vi vurderer anmeldelsens indhold og undersøger de involveredes profiler
  2. Vi kan efter behov indhente yderligere information om adfærd i appen fra de involverede. Vi afgør, om der er basis for eksklusion.
  3. Vi kontakter Naboven via mail med info om eventuel eksklusion og baggrund for beslutningen.
  4. Hvis det vurderes formålstjenstligt, kontakter Nabohjælp Nabovennen per telefon (ikke som udgangspunkt).
  5. Vi kontakter anmelder/klager med afgørelse på kritikken via mail.

Hvad sker der, hvis en nabo anmelder en Nabovens opslag i Nabohjælps app?

Modtager Nabohjælp én eller flere anmeldelser af en Nabovens opslag i Nabohjælps app, kan Nabohjælp tage følgende skridt:

  1. Vi vurderer anmeldelsens indhold og det anmeldte opslag
  2. Vi sletter opslaget, hvis vi vurderer, at det er i strid med vilkår for brug af Nabohjælps app.
  3. Vi kontakter Nabovennen via mail med information om baggrunden for sletningen
  4. Modtager Nabohjælp gentagne gange anmeldelser om opslag fra en Naboven, som ikke lever op til vilkår for brug af Nabohjælps app, kan vi sende et varsel om eksklusion. Bliver varslet ikke taget til efterretning, kan det føre til øjeblikkelig eksklusion.

Læs mere om vilkår for brug af Nabohjælps app i Privatlivspolitik og vilkår for brug af Nabohjælps app

Hvad sker der, hvis en Naboven ikke overholder gruppereglerne i facebookgruppen Netværk for Nabovenner?

Nabohjælp strækker sig langt for at give plads til kritik og holdninger i Netværk for Nabovenner. Derfor kan der kun gribes til eksklusion i følgende tilfælde:

  • Grov kritik eller chikane rettet mod specifikke medarbejdere i Nabohjælp
  • Kritik eller chikane rettet mod andre medlemmer af gruppen
  • Spam
  • Opslag, som indeholder følsomme oplysninger om andre, eller hvor der reklameres for et produkt, en virksomhed eller et politisk parti.

Hvis vi bliver gjort opmærksom på, eller selv er vidner til, uacceptable opslag eller kommentarer i gruppen, tages følgende skridt:

  1. Vi vurderer opslagets/kommentarens indhold.
  2. Vi sletter opslaget/kommentaren, hvis vi vurderer, at det er i strid med gruppereglerne.
  3. Vi kontakter Nabovennen via mail med information om baggrunden for sletningen.
  4. Ved gentagne uacceptable opslag/kommentarer fra en Naboven, kan vi sende et varsel om eksklusion. Bliver varslet ikke taget til efterretning, kan det føre til eksklusion.

Privatlivspolitik i forbindelse med behandling af klager

Nabohjælp behandler alle klager, indsigelser og korrespondancer i forbindelse med en klagesag fortroligt.